Co-lumbus v/Henrik Larsen - Møllebakken 39 - 4200 Slagelse - tlf.:  2386 1218   mail@co-lumbus.dk
Kontor på Søndre Allé 39, 1. sal - 4600 Køge
Synes du, det kunne være rart...

... at få overblik over din situation og blive mere afklaret?
... at blive bedre til at planlægge din tid og bruge din energi optimalt?
... at have en at tale med om det, der er svært i dagligdagen - både for dig og dine nærmeste?
... at have en, som kan tage med dig til samtaler hos f.eks. lægen og på kommunen?
... at få hjælp til at se dine styrker og muligheder og finde netop de løsninger, der passer til dig?
... at få råd og vejledning, så du selv kan tage de beslutninger, der er bedst for dig?
... at have indflydelse på din fremtid og de valg, der træffes?

Når vi har modtaget din sag fra din sagsbehandler, ringer én af os til dig og aftaler et møde.
Vi kan mødes hjemme hos dig, på vores kontor i Køge eller hvor du føler dig mest tryg.
Hvis du efter det første møde siger ja til et forløb hos os, får du din egen personlige konsulent, som du ses med ca. 1 gang om ugen.
Når konsulenten kender din situation, begynder I sammen at se på, hvilke muligheder der er for netop dig.
Konsulenten sørger for, at din sagsbehandler er informeret om, hvordan det går i forløbet.
Det er vigtigt for os, at du ved, at du altid bliver tilbudt at læse og kommentere de statusbeskrivelser, vi sender til din sagsbehandler.

Forløbets længde aftales i samarbejde med din sagsbehandler.
 
Download folder